Om mig

Jeg er fyldt 51 år og bor i lejlighed i udkanten af Åbyhøj.

Jeg har valgt, at have mine terapeutiske samtaler

hjemme i min lejlighed, hvor jeg oplever,

at kunne give dig den bedste oplevelse af autentisitet,

nærvær, sindsro og med følelse af hjerterum, empati.


I forbindelse med min uddannelse til psykoterapeut

ved Psykoterapeutisk Institut i Aarhus,

besluttede jeg mig for, at jeg gerne vil leve, opleve

og mærke livet i en ny retning.


Jeg mindes, at jeg som dreng lå i sofaen og fulgte med i

eventyrlige Jacques-Yves Cousteau's opdagelser, med skibet

Calypso. En opdagelsesrejse under havoverfladen. 

En anden person, som har sat spor i mit liv, er

sir David Attenborough. Davis Attenborough har en eventyrlig

måde, at berette på - at lytte til stemmen, er nærmest 

terapeutisk i sig selv.


I januar 2019, læste  jeg en bog, som satte tydelige spor i mig

Bogen var "Alle mine morgener på jorden" af Troels Kløvedal.

En bog som rørte mig meget og jeg kom igen i kontakt

med tanker om livet og døden samt ikke mindst, hvad jeg

ønsker opleve i livet.

Jeg vil gerne mærke og opleve livet i en ny retning.

Min store drøm er, at sejle fra Panama over Stillehavet til

Marquesas Øerne i Polynesien.

En meget lang sejltur, en måned på åbent hav og uden land i sigte. En sejltur, hvor tankerne om -

måske frygten for, at være helt alene i verden.

Tankerne om livet og døden. tankerne om, hvorvidt jeg har levet livet som jeg ønskede at leve det.


I perioden fra 1992 til 2004, har jeg været udsendt med forsvaret til Kroatien, Bosnien Herzegovina, Kosovo og sidst til Irak,

Min tilknytning til forsvaret har primært været på rådighedskontrakt.


I 2003 blev jeg uddannet pædagog. I juni 2019 afsluttede jeg min 4 årige uddannelse til certificeret psykoterapeut, som jeg har læst til, ved psykoterapeutisk Institut Aarhus og er medlem af Dansk Psykoterapeutgorening.

De seneste 13 år, har jeg været ansat ved et højtspecialiseret ungdomspsykiatrisk sengeafsnit, ved Psykiatrien, ved Aarhus Universitetshospital Skejby.  


I januar 2020, skiftede jeg arbejde og arbejder nu ved Forsvarets Veterancenter, hvor jeg støtter op om overgange mellem de forskellige aktører på Veteranområdet. Jeg støtter op om Veteranen ved samarbejde kommuner, hospitalsspsykiatrien lokal- og socialpsykiatrien med flere. Ud over disse opgaver, arbejder jeg med forskellige projekter, hvis hovedformål er, at støtte op om vore Veteraner.


Jeg sætter utroligt meget pris på de små ting i livet. En duft, en smag, et syn, et blik en kort strejfende berøring, at være autentisk og nærværende til stede i nuet, i livet og med tanken på, at vi blot er i livet, i kraft af andre.

For mig, er den bedste måde at være i livet på, når jeg - mentalt, mærker de mennesker jeg er omkring. Når jeg mærker hele min krop i nuet og giver udtryk for, hvad jeg oplever.

Mit ønske er, at være blandt andre, på en åben og nærværende måde, hvor jeg oplever og er - i videst muligt omfang, helt uden mit forsvar og blot for at møde dig - som den du er og med det du har med dig.


Om mig